Mit navn er Maja. Jeg født i sommeren 1990. Jeg er flyttet i hus i Hjulby i lukket vænge.

Jeg har kaldt min hjemmeside for Silkkikoira - Silkehund på finsk. Da min første finske lapphund er Silke, og det er med hende, at jeg har startet avl.

Jeg er medlem af SPK og DKK og avler efter SPK og DKK's avlsrestriktioner. Jeg tester for mere end hvad DKK kræver af racen. Jeg kigger på type, sind og sundhedsresultater og bruger lang tid på at finde rette han til mine tæver. Hvalpene får selvfølgelig ormekur, bliver vaccineret, bliver chipmærket samt får en DKK stambog. Læs mere omkring dette under Hvalpeplaner i menuen.
Jeg er opvokset med hunde hele mit liv. Min mor har opdrættet racen sort spids, siden jeg var ganske ung. Jeg har altid vidst, at jeg selv skulle have hund og søgte en med sind som mine forældres, som gerne ville trænes med og som krævede lidt. Jeg faldt derfor for racen finsk lapphund, som også har det glade ansigt med deres forskellige farver og aftegn samt den gode størrelse. Det er ikke en hund, at man falder over, men de er heller ikke for store til at sidde på skødet.

KORT OM RACEN

FINSK LAPPHUND (SUOMENLAPINKOIRA)
Oprindelsesland: Finland
Anvendelse: Oprindelig hyrde- og vagthund brugt i forbindelse med rensdyrhold. I dag er den også en populær selskabshund.
Klassifikation: FCI Gruppe (Spidshunde og racer af oprindelig type Sektion 3,4 (Nordiske vagt- og hyrdehunde) Uden brugsprøve.
Historie: I århundreder har Lapperne anvendt hunde af samme type som Finsk Lapphund som hyrdehunde for rensdyr og som vagthunde i Nordskandinavien og de nordlige områder af Rusland. På baggrund af disse hunde blev den første standard for Lappsk Hyrdehund udfærdiget af Finsk Kennelklub i 1945. Racens navn blev ændret til Lapphund i 1967. I løbet af 1970'erne blev racens type og udseende lagt fast, og standarden har været gjort mere detaljeret adskillige gange. Racens navn blev igen ændret i 1993 til Finsk Lapphund. Racetypen er blevet stabil i løbet af kort tid, og i dag er racen meget populær i hele Finland - hovedsagelig som familiehund og hobbyhund.
Helhedsindtryk: Under middelstørrelse med en kraftig kropsbygning i forhold til størrelsen, en smule længere end sin skulderhøjde. Pelsen er lang og tæt.

Tæver 44 cm +/- 3 cm.

Hanner 49 cm +/-3 cm.



Avlshanner

Coco er blevet bedømt af en DKK eksteriørdommer, hvor han fik excellent. Han fik meget ros omkring, at han er så racetypisk. Coco har sit første kuld ved Kennel Finda - E-kuldet. Coco er ejet af Anette Rohde og kan kontaktes på mobil: 20404899 eller mail: rohdehjerresen@live.dk

Eli ejes af mig. Eli har 4 kuld i Danmark. 2 med min tæve og 2 hos Kennel Finda samt 1 kuld i Holland.  Der er sendt sæd til Storbritannien og Finland. Eli vil blive pensioneret, når han fylder 9 år. Du kan følge hans kuld og deres sundheds-resultater under ELIS KULD/LITTER i menuen.


Mentalitet

En finsk lapphund har med det stabile væsen stadig mange af sine oprindelige instinkter i behold fra tiden som hyrde- og vagthund, men den finder sig i dag også godt til rette i en aktiv familie. En finsk lapphund er venlig og trofast, tålmodig med børn og rolig og afslappet i selskab med fremmede. Den er social over for både mennesker og dyr.

Behov

En finsk lapphund elsker selskab og knytter sig meget tæt til hele familien, men den kan også udmærket være alene, hvis den hver dag får tilstrækkelig fysisk motion og meningsfyldt beskæftigelse.

Aktivitetsniveau og handleradius

En finsk lapphund er en aktiv og arbejdsglad hund, som egner sig til næsten alle former for hundesport. Hyrdeinstinktet er stærkt, og opfindsomheden er stor, når den prøver at få afløb for det. Alt, hvad der bevæger sig, skal samles sammen. Jagtlysten er i dag behersket.

Pels og Pleje

Pelsen er rigelig, vandtæt og godt isolerende med lang, lige og grov dækpels over blød og tæt underuld. Pelsen er væsentligt mere fyldig i den kolde tid. Om sommeren fældes meget af underulden. Pelsplejen består i grundige gennembørstninger med jævne mellemrum.

Tips og tricks til indlæring og håndtering

En finsk lapphund er opvakt, kvik, arbejdsvillig og glad for at lære. Begynd opdragelsen tidligt for at dæmpe hyrdehundeaktiviteten og begrænse lysten til at gø. Skift gerne mellem flere træningsmiljøer og belønninger for at holde interessen fanget.

Farver

Alle farver er tilladt

Oprindelse

Samerne fulgte i årtusinder vildrenerne over enorme afstande, ofte langt ind i Sibirien, for at skaffe sig kød og skind. De indfangede dem ved hjælp af hunde. Først i 1800-tallet fik hundene til opgave at vogte og drive flokkene af halvtamme rensdyr. Da interessen for de oprindelige hunderacer vågnede, gjorde man i både Sverige og Finland krav på den samiske rensdyrhund, og det førte til nutidens opsplitning i to racer. I dag bruges den finske lapphund stadig som hyrdehund, nu også til får.

Internationalt racenavn

Suomenlapinkoira

Hjemland

Finland.

Alle rettigheder forbeholdes 2022
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang